Forside Detail

Black Friday premiere en fuser. Netsider gik i sort på stribe.

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Længselsfulde tilbudsjægere fik en lang næse da netbutikkerne åbnede Black Friday i Danmark. Rigtig mange hjemmesider gik i sort.

Kunderne sad klar ved tasterne ved midnat natten til fredag.

Klar til at sikre sig de bedste tilbud på Black Friday i Danmark. Denne særlige udsalgsdag som i år er vokset sig ekstraordinær stor i DK.

Men for mange af de tålmodige der holdt sig oppe til over midnat der blev indledningen på den danske Black Friday en regulær fuser.

 

Black Friday = hjemmeside i sort

Butikkerne tog Black Friday bogstaveligt og gik i sort en for en.

Selv en stor kædebutik som Elgiganten forsvandt fra nettets overflade da rådhusuret have passeret kl. 00:00.

“Vi havde forventet at interessen for Black Friday ville være enorm, men det har alligevel oversteget alle vores forventninger, og it-systemerne er derfor kommet på overarbejde, og vi arbejder på højtryk for at få det hele til at fungere glat igen”, fortalte  Communications Manager i Elgiganten, Frederik Danvig, til recordere.dk i nat.

Fra konkurrenten komplett.dk lød:

“Vi har testet stabilitet og ekstremtests ad mange omgange i måneder op til Black Friday, men lige lidt hjalp det tilsyneladende, når over 100.000 personer online holder F5 tasten i bund, vi beklager dybt de gener det medførte”

 

Ramte bredt

Samme scenarie ramte rigtig mange af de øvrige danske elektronikbutikker på nettet.

Ingen forbindelse, når forventningsfulde elektronik-købere klikkede sig ind – eller rettere forsøgte at klikke sig ind.

Premieren på Black Friday 2015 i Danmark blev en regulær fuser. De danske hjemmesider kunne ikke modstå presset fra den hype som de selv havde skabt.

Når webbutikkkerne svarer igen, så er her en oversigt over hvem der deltager:

Black Friday i Danmark.

 

Annonce