Smag og behag er naturligvis forskellig, men der er unægteligt noget over de laveste frekvenser i musik, der giver én lyst til at svinge med røven, nikke med hovedet eller vippe med foden.
Men hvorfor er det nu lige sådan? Hvorfor drages vi som mennesker ikke mod de høje frekvenser på samme måde som basfrekvenserne? Hvorfor opfattes de to frekvensgruppers effekter på os som forskellige?
Det satte The Verge sig for at finde ud af, og har talt med en række forskere om sagen. Det viser sig, at en del af forklaringen er ganske logisk:
Når vores hørelse bliver dannet, og resten af den tid, vi befinder os i mors mave, er vi afskåret fra at høre høje frekvenser.
I stedet er stemmer og andre lyde primært domineret af lave frekvenser, og vores forhold til bas bliver altså skabt, samtidig med at vi selv bliver skabt.
Det er derfor ikke så underligt at dybe trommer og andre baslyde har været en del af musikalsk udfoldelse siden stenalderen.
The Verge har lavet lille video om emnet, der også peger på vores naturlige lyst til at finde synkrone mønstre og orden som en af årsagerne til at vi godt kan lide naturlige rytmer.
Det er ikke nævnt i videoen, men man bliver som bekendt også eksponeret for en bastant rytme, når man befinder sig i livmoderen – ens mors hjerteslag.
Du kan se videoen her.
