Forside Nyheder

DR søger engagerede til nye dialogfora

-
Foto: DR Design
Foto: DR Design

DR opforderer nu engagerede seere til at melde sig til ny dialogfora og der tage del i debatten om DR, og hvordan DR skal være.

Mange har en mening om DR’s programmer og nu vil DR gerne høre fra engagerede folk der aktivt vil være en del af 10 nye dialogfora.

De 10 fora forankres lokalt i DRs distrikter DR Nordjylland, DR Østjylland, DR Midt & Vest, DR Syd, DR Trekanten, DR Esbjerg, DR Fyn, DR Sjælland, DR København eller DR Bornholm.

Hvert fora får 15 medlemmer der mødes tre gange årligt og én gang om året bliver medlemmerne af 10 dialogforaene også inviteret til DR Dagen i DR Byen på Amager for at diskutere DRs fremtidige udfordringer som public service-virksomhed med blandt andre DRs direktion.

For mere information har DR udgivet denne piece.

Ansøgningsfrist er 23. november og de 10 fora begynder arbejdet til næste år. Tilmelding til dit lokale DR Distrikt, kontakt-info finder du: her.

 

Annonce