Forside * Featured

Elgiganten: Hver 3. TV solgt er kalibreret

-

Elgiganten

Elgiganten vil gerne slå et slag for bedre billedindstillinger af TV.

Under overskriften “Sådan får du et bedre tv-billede” har Elgiganten udsendt en pressemeddelelse der handler om at flere og flere vælger at få kalibreret deres nye TV.

Annonce:

“Så godt som alle nye tv kommer med lidt overdrevne farver som skal skille sig ud og imponere potentielle købere. Det ser måske pænere ud, men billedet adskiller sig meget fra virkeligheden og kan være trættende at se på i længden”, erkender administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal.

For at få et nyt tv til at vise et naturligt billede, skal det kalibreres. Skal det laves ordentlig, skal en professionel kalibrator ændre billede-indstillingerne og tilpasse tv’et til lysforholdene i det rum, som det skal stå i.

“At kalibrere handler om at gøre tv’et i stand til at genskabe virkeligheden som den var da den blev filmet, eller at genskabe den stemning, som filmskaberen så for sig da filmen blev lavet”, siger Peder Stedal.

 

Elgiganten: Hvert 3. TV solgt er kalibreret

Elektronikkæderne er nu begyndt at tilbyde kalibrering af nye tv som en ekstratjeneste.

Hos Elgiganten har de anskaffet udstyr, bygget testrum og oplært ansatte for at kunne kalibrere tv, som skal stå i normalt belyste danske stuer.

“Hver tredje nye tv sælges nu færdig kalibreret fra os. Vores indtryk er, at kunder som køber kalibrerede tv er mere tilfredse end dem der ikke vælger denne tjeneste”, slutter Peder Stedal.

 

Dette kan du gøre selv

Gorm Sørensen har arbejdet med kalibrering af tv og projektorer i 15 år. Han udfører denne tjeneste for blandt andet reklamebureauer, filmselskaber og sælgere af hjemmebiografer.

Selv om ordentlig kalibrering bør overlades til eksperterne, kan du får et bedre billede ved at foretage nogle ændringer i menuerne selv.

“De fleste tv har billede-indstillinger som hedder ”naturlig” eller ”filmmode”. De giver som regel et mere naturligt billede end ”standard” og ”dynamisk”. Brug ”naturlig” om dagen og ”filmmodus” om aftenen”, siger Gorm Sørensen.

I tillæg bør du lave nogle små justeringer i billede-menuen.

“Slå ”skarphed” helt fra. Denne funktion skaber kun støj på moderne tv. Rør ikke ”lysstyrke”, for denne indstilling er som regel korrekt. Skru i stedet lidt ned for ”kontrast” og ”farve””, slutter Gorm Sørensen.

Kilde: Elgiganten

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.