Forside * Featured

J.J. Abrams åbner op om Star Wars’ fremtid

-

star-warsDet er slet ikke sikkert, at Star Wars-sagaen ender med Episode IX.

Det indikerer J.J. Abrams i et stort interview med Wired. Han afslører også, at manuskriptet til Episode VIII er færdigt, og at han ikke slipper taget i sagaen, når ’The Force Awakens’ har premiere.

Annonce:

Det viser sig nemlig, at Abrams kommer til at være Executive Producer på Episode VIII (som minimum), noget, der endnu ikke har været indikeret med nogle officielle udmeldinger endnu. Han understreger dog, at han ikke kommer til at kigge over skulderen på Rian Johnson, der skal lave Episode VIII.

Rollen som Executive Producer handler mere om, at den historie, der sættes i gang i Episode VII, er skabt af Abrams og Star Wars-veteranen Lawrence Kasdan, der som sådan allerede har planlagt resten af historien. De manuskripter, der bliver skrevet til Episode VIII og IX, er således mere tilpasset instruktørernes Rian Johnsons og Colin Trevorrows visioner, snarere end skabt fra bunden.

Abrams bekræfter også i interviewet, at Rian Johnson er færdig med manuskriptet til Episode VIII, noget Johnson indikerede for få dage siden, da han tweetede manuskriptets forside. Der går rygter om at Johnson også skal skrive Episode IX.

Men det er også interessant, at Abrams næsten bekræfter rygterne om, at sagaen kommer til at fortsætte på den anden side af Episode IX (ud over de sideløbende film, der ikke hører direkte til hovedsagaen). I Interviewet siger han: ”Det er ikke ret tit, man får lov at arbejde på noget, hvor der eksisterer et kontinuum, hvor du ved, at det er del 7 ud af 9 episoder – mindst.”

Episode VIII er sat til at få premiere i maj 2017, blot halvandet år efter Episode VII.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.