Forside * Featured

Er dette jeres næste TV? – LG storsatser på OLED

-
Model af fabriksområdet ved LG Display. Foto: recordere.dk
Model af fabriksområdet ved LG Display. Foto: recordere.dk

LG har besluttet at investere stort i fremtidens display-teknologi OLED.

OLED displays regnes for fremtidens display-teknologi.

Dvs. de er også nutidige, produkterne fås i dag, men gradvist vil OLED-teknologien tage over efter LCD da den rummer flere fordele som høj kontrast, dyb sort med displays der er tyndere, mere fleksible og bruger mindre strøm.

Annonce:

LG Display er en af de store spillere på det marked, og indtil videre de eneste der producerer OLED displays til TV i stor skala.

Billedet ovenfor er en model af de nuværende fabrikker ved LG Display i Paju, Sydkorea. Den store “klods” over “play” er den nuværende OLED fabrik kaldet P9. Det kan være svært at få en fornemmelse for størrelsen på billedet, men til højre for P9 ses nogle boligblokke. Det er højhuse.

Den nye fabrik får navnet P10 og bliver endnu større. Den bliver 382 x 265 meter i areal og 100 meter høj.

P10 får flere produktionslinjer, men i OLED-produktionen vil den kunne klare display-størrelser i generation 9. De er 220 x 250 cm. store – før udskæring til x-antal mindre displays. Det er den store størrelse på billedet herunder:

 

Foto: recordere.dk
Den største ramme er gen.9 display-størrelse. Foto: recordere.dk

 

LG Display investerer i omegnen af 60 mia. danske kroner i den nye OLED produktion. Efter sigende ventede LG med at trykke på startknappen for byggeriet til Apple bekræftede at de går på OLED displays fra 2018.

Afhængigheden af Apple er dog ikke noget LG selv har bekræftet, men fabrikken P10 skal stå klar til masseproduktion i første halvdel af 2018.

Den nye fabrik vil også rumme en produktion af fleksible OLED displays og transparente OLED displays.

De transparente displays vil vi møde i fremtiden som skiltning i automater, butiksvinduer ol.lign. Tjek vores video herunder for eksempler på anvendelse.

 

 

De fleksible og bøjelige OLED displays kan finde mange anvendelses-områder, hvor der er brug for displays der ikke følger en plan overflade.

Her er det vist kun fantasien der sætter grænser for hvad den slags kan bruges til. Her demonstrerer LG teknologien.

 

 

De magnetiske displays er også på vej, demonstreret af LG ved flere lejligheder. Det er et tyndt OLED-display der hænges fast på væggen med magneter.

I den udgave LG har vist frem sætter man en magnetisk plade fast på væggen, og der kan displayet så hænges. Den metode gør at det næsten ligner tapet, deraf navnet LG Wallpaper TV.

Vi forventer at se meget mere til hvor langt disse produkter er kommet på CES-udstillingen til januar.

 

LG OLED Wallpaper. Foto: LG
LG OLED Wallpaper TV. Foto: LG

 

Produkter som disse vil kunne produceres i stor skala når den nye P10 fabrik står klar. Der vil fabrikkerne P9 og P10 hos LG Display danne et rent kraftcenter for verdens OLED-produktion.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.