Forside * Nyheder

Ny Android Wear-software får dig til at vride håndleddet

-

androidwearLG og Google arbejder åbenbart ikke kun tæt sammen, når det gælder udvikling af nye Nexus-devices.

LGs Android Wear-ure er blandt de første til at få nye funktioner på Android Wear-platformen, noget som LGs Watch Urbane er et rigtig godt eksempel på. Ejere af dette ur har næsten siden lanceringen kunnet navigere rundt på uret ved at bevæge håndleddet på forskellige måder.

Annonce:

Men nu kommer disse håndleds-bevægelser til de fleste andre Android Wear-ure. Med den nyeste version af softwaren introduceres ikke bare de funktioner, som LG Watch Urbane-ejere har kunnet anvende i længere tid, men også andre bevægelser.

F.eks. kan man bekræfte en kommando ved at flytte armen op og ned foran én og hvis man gerne vil ind i indstillinger, skal man bare langsomt dreje håndleddet væk fra én og derefter hurtigt dreje det tilbage igen. Og så videre.

Hvis du er Android Wear-bruger, kan du læse mere om de mange nye funktioner hos Google.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.