Forside Nyheder

Songza sang sin sidste sang

-

Songza-LogoSå er endnu en musikstreaming-tjeneste forsvundet. 

Songza var allermest kendt for at være en god online-kilde til top 40-musik, sådan lidt som at høre P3 uden irriterende værter. Tjenesten var gratis at bruge, hvis man gad udsætte sig selv for reklamer. Den kørte primært i USA og Canada, men kunne også høres fra Danmark via VPN eller lignende løsninger.

Man kunne ud over de seneste hits vælge musik efter temaer, som f.eks. musik til middagen fra 90’erne eller musik, der kan berolige én ved aftentide.

Forrige sommer købte Google imidlertid Songza, og nu har de så langt om længe lagt tjenesten ind i Google Play Music i stedet.

Songzas svanesang er endnu et eksempel på den konsolidering, der lige nu foregår blandt de mange streamingtjenester. Der er ved at blive ryddet ud i markedet, så det formentlig kun er giganterne, der står tilbage. Det var også det, der fik Rdio til at begære konkurs for nylig.

Annonce