Forside Nyheder

Apple lægger TV-streaming på is

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Apple har angiveligt lagt ideerne om egen TV-streaming på is. Nu handler det om Apple TV og tv-apps.

Erhvervsmediet Bloomberg skriver at Apple har valgt at droppe ideen om selv at stå for en streaming TV-tjeneste, som de arbejdede på, i første omgang til det amerikanske marked.

Som kilde angives Chief Executive Officer Les Moonves, fra den amerikanske TV-gigant CBS Corp. Han fortalte på en konference tirsdag at Apple har lagt planerne for egen live TV distribution af tv-pakker på is. CBS var langt fremme i processen med at tilbyde deres indhold til Apple.

Istedet vil Apple holde fokus på at være en platform og økosystem, hvor TV-selskaberne sælge deres produkter direkte til slutbrugerne igennem App Store.

CBS-chefen ville dog ikke udelukke at Apple også vil tilbyde en form for tv-pakker senere, men Apple TV med den tilhørende App Store forbliver deres primære platform til TV-kunder.

 

Annonce