Forside Nyheder

GoPro har lavet en drone

-

karmaGoPro-kameraer er blevet vildt populære.

Det skyldes naturligvis ikke mindst, at de små kameraer med den høje opløsning kan sættes på hvad som helst, fra cykelhjelme til…droner.

Faktisk er drone-fotografi noget af det, GoPro-kameraer bruges mest til, så nu har GoPro draget konsekvensen og har lavet en drone selv.

Vi ved ikke ret meget om den, men vi ved at den hedder ’Karma’. Drone-rygterne fra GoPro begyndte at rumstere i oktober, men nu er der altså sat navn på dronen.

Vi ved naturligvis også, at dronens primære funktion bliver at tage billeder og optage video, og så har GoPro løftet sløret så meget, at vi ved, Karma lander (i bogstaveligste forstand) i midten af 2016.

Der er dog rigtig gode chancer for, at vi får den at se om en måneds tid, når CES-messen løber af stabelen i Las Vegas.

Indtil da må vi nøjes med denne teaser:

 

 

Annonce