Forside * Featured

Gratis Spotify Premium til Tesla-ejere

-

teslatouch
Det kan godt være, at den danske regering synes, at Tesla’er (i endnu højere grad) skal koste det hvide ud af øjnene.

Men hvis man er dansk Tesla-ejer, så får man nu en lille smule rabat alligevel – nemlig i form af et gratis Spotify Premium-abonnement.

Annonce:

Tesla vil nemlig gerne sørge for, at der er musik at høre på, når man kører rundt i sin luksus-elbil, og tidligere har man kunnet lytte til Rdio gratis, hvis man var Tesla-ejer. Også uden at betale for dataforbruget.

Men Rdio gik som bekendt neden om og hjem for nylig, så Tesla har måttet finde en afløser. Og det er altså blevet Spotify.

For en gangs skyld er det dog ikke Teslas hjemland, USA, der får allermest glæde af dette. Det er nemlig kun Tesla-ejere i Europa, Australien og Hong Kong, der får tilbuddet. Amerikanerne må selv til lommerne.

Skulle man være den heldige indehaver af den efterhånden sjældne Tesla Roadster, er man heller ikke omfattet af tilbuddet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.