Forside * Nyheder

Yahoo-app genopliver tv-oversigten…for streaming

-

yahooguideDer var engang, hvor man købte ugeblade primært for at få en oversigt over, hvad der kom i fjerneren. Eller det var i hvert fald undskyldningen.

Efter opfindelsen af EPG’erne, hardiskoptagere og det der Internet blev disse mindre og mindre relevante. Men nu er der sket en udvikling, der kan sætte gang i tv-oversigterne igen.

Annonce:

Efterhånden som flere og flere tjenester udbyder streamede tv-serier og film, bliver det mere og mere uoverskueligt at finde frem til, hvad man gerne vil se. I den nye Apple TV kan man – hvis man har sat den til engelsk og sat lokationen til USA – spørge Siri om, hvor en given serie eller film befinder sig. Det samme har man kunnet på Xbox One i et par år. Begge bokse søger så på tværs af iTunes/Xbox Video, Netflix, Hulu, Amazon og så videre, for at se, hvilke tjenester der udbyder det søgte.

Men hvad nu, hvis man ikke ved, hvad man gerne vil se, og bare gerne vil bladre gennem tilbuddene?

Så kan man i stedet bruge Yahoos nye app, Yahoo Video Guide. Den giver én et overblik over, hvad de forskellige tjenester har af nye tiltag, og så kan du også søge på tværs af stort set alle tjenesterne efter en given serie eller film.

Du kan også fortælle dens ’Mood Picker’, hvilket humør, du er i, og så kommer den op med anbefalinger til dig.

Foreløbig er app’en officielt kun lanceret i USA, så hvis man vil prøve den af, skal man snyde lidt. Forhåbentlig kommer der en Europæisk version eller noget tilsvarende snart.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.