Forside Nyheder

Oculus Rift er færdigudviklet

-

riftDer er nogle Virtual Reality-udviklere, der har fået sig en tidlig julegave.

Oculus er nemlig begyndt at sende den færdige version af Rift VR-headsettet ud til de folk, der skal udvikle spil og apps til platformen.

Det sker efter en årelang udvikling, hvor udviklerne har haft mulighed for at investere i udviklingsversioner af Rift, der på ingen måde var klar til at sende ud til forbrugerne.

Men den seneste version, der lige nu sendes ud til udviklerne, er den, som også kommer i butikkerne i starten af næste år. Facebook-ejede Oculus har lovet, at konsum-udgaven kommer i almindeligt salg inden april måned, og ligger dermed i et kapløb med PlayStation VR og HTC Vive om at komme først ud til forbrugerne.

Oculus har i de sidste par år haft en relativ stor tilstedeværelse på CES, så mon ikke, de viser den færdige version af Rift frem, når forbrugerelektronik-branchen stimler sammen om et par uger i Las Vegas?

Annonce