Forside * Nyheder

OnePlus driller Apple med flabet iPhone cover

-

Image23

Hvorfor laver en Android-producent en case til en iPhone, spørger du nok?

For at score nye kunder og drille Apple, naturligvis! OnePlus er kendte for deres alternative markedsføringsmetoder, og dette nye initiativ er ikke spor anderledes.

Hvis man som iPhone-ejer står nede i sin lokale elektronikbiks og kommer til at købe en OnePlus-case, får man nemlig mere end blot case’en med. Man får også en invitation til at købe en OnePlus X. Det skriver Android Central.

Annonce:

OnePlus har også efter et tilfældighedsprincip puttet særlige invitationer ind, der giver mulighed for at købe den særlige og sjældne OnePlus X, der er lavet i keramisk materiale.

Det er altid lidt af en opgave at overbevise iPhone-ejere om at de skal skifte telefon, men det her er da i det mindste et sjovt forsøg.

Og mon ikke, OnePlus også håber, at case’en kan blive et hit under juletræet?

Coveret passer til iPhone 6 og 6s. Hvis det kan friste kan det bestilles her.

 

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.