Forside * Nyheder

Razer klar med mini-Leviathan

-

leviathanminiGrænserne mellem hardware-kategorierne bliver mere og mere flydende på producentsiden.

Det kan man bl.a. se af det faktum, at spil-tilbehørsfirmaet Razer nu også laver trådløse højttalere.

Annonce:

Navnet på den ovenstående enhed er en mini-udgave af firmaets allerede lancerede højttaler, Leviathan. Mini’en har to 12 watts-drivere i stedet for storebroderens soundbar+subwoofer-setup, og kan kobles sammen med en anden Mini, hvis man gerne vil have mere lyd-power, eller synes at det der stereo bare er en brandgod opfindelse.

Højttalerne vender begge veje på enheden, så den kan spille et rum op alene. Den kører med Bluetooth 4 og du kan også bruge den som medhørshøjttaler under telefonopkald med særlig noise-canceling-teknologi.

Endelig har den 2600 mAh batteri ombord, der skulle kunne klare 10 timers musikafspilning på en opladning. Dansk pris kendes endnu ikke, men den amerikanske pris er på 179 dollar, altså lige over 1200 kroner omregnet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.