Forside Indhold og distribution Film

’The Force Awakens’ hed noget andet til at starte med

-

forceawakensDen syvende Star Wars-film, der lige nu sprænger alle rekorder ved billetlugerne, hed slet ikke ’The Force Awakens’ til at starte med.

I stedet hed den ’Shadow of the Empire’, hvilket giver god mening, hvis man har set filmen.

Problemet er dog bare, at den titel er næsten identisk med en af de største værker i det såkaldte ’Expanded Universe’, som Disney nu siger ikke er en del af den officielle Star Wars-kanon.

’Shadows of the Empire’ fra 1996 var ikke bare en af de utallige Star Wars-bøger, der findes. Den blev lanceret med et computerspil, legetøj, og sågar en soundtrack-cd, man kunne lytte til, mens man læste. Bogen handler om perioden mellem Episode V og VI og fungerede som opvarmning til udgivelsen af ’Special Edition’-versionerne af den oprindelige trilogi, og den prequel-trilogi, der siden fulgte.

Men som nævnt er den nu ikke længere en del af den officielle Star Wars-historie, og for ikke at skabe forvirring omkring dette, blev titlen ifølge The Verge ændret til ’The Force Awakens’.

Annonce