Forside Produkter Mobil

Mere nyt om iPhone 5se – kommer 14. marts

-

iphone5SEspySom vi tidligere har kunnet berette, så er Apple på vej med en ”husmands-iPhone”.

De første, seriøse rygter er kommet fra 9to5Mac, der nu har fået endnu flere ting gravet frem.

For det første mener de at kende en konkret dato for annonceringen af iPhone 5SE. Det skulle blive 14. marts, at Apple holder en event for at vise den nye telefon frem, og her kan der også komme en ny iPad Air 3.

Derudover mener 9to5Mac nu at vide, at det ikke, som først rapporteret, bliver A8 og M8, der kommer til at sidde i iPhone 5se, men derimod A9 og M9. Det skyldes, at Apple kommer til at lancere A10 til efteråret med den nye iPhone 7, der formentlig vil skubbe lidt til, hvad iOS kræver af processorkraft.

Der er også nyt om kapaciteten. Angiveligt skulle den iPhone 5se starte med 16GB lagerplads, men så springe 32GB over og gå direkte til 64GB, hvis man vil have noget større.

Der er også sluppet både et spionbillede (herover) ud af iPhone 5se, der er til højre i billedet og er fra den hollandske side onemorething.nl.

En video fra M.I.C. Gadget, der påstås at vise iPhone 5SE kan ses herunder, selvom mange mistænker denne telefon for blot at være en iPhone 6.

 

 

Annonce