Forside * Nyheder

Amazons videotjeneste stormer frem udenfor USA

-

amazon_prime_videoSelvom danskere stadig skal gå ad omveje for at få adgang til tjenesten, er der smæk på Amazon Prime Instant Video.

Amazons konkurrent til Netflix – der formentlig samtidig er Netflix’ største rival – vokser med lynets hast udenfor hjemlandet USA.

Annonce:

Det viser tal, som Amazon har afsløret i forbindelse med deres regnskabsfremlæggelse for fjerde kvartal 2015. I alt streames der ca. 50% mere video fra Amazon Prime Instant Video udenfor USA, end der gjorde for bare et år siden.

Det går tilsyneladende også bedre for Amazons relativt lille musiktjeneste, Prime Music. Der er kun 1 million sange i repertoiret (mod f.eks. mere end 35 millioner hos Spotify og Apple Music, som Engadget skriver), og alligevel blev der lyttet tre gange så meget til Prime Music i fjerde kvartal 2015 end i samme periode i 2014.

Nogle af de lande udenfor USA, der nu har glæde af de to tjenester er Tyskland, Storbritannien og Japan.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.