Forside Nyheder

Denne mini-drone kan give overvågningsfreaks paranoia

-

axisvidiusHvis du hører til dem, der er paranoide over droner, der filmer dig, uden du ved det, så er det på med sølvpapirshatten nu.

Axis Vidius er formentlig verdens mindste drone med kamera ombord. Den er kun 4,3 centimeter på hver led (2,5 cm tyk) og kan optage video i 420p.

I et af de lande, hvor folk er allermest bekymrede for deres privatliv, USA, har man netop indført, at alle droner skal registreres, så det er nemmere at spore de folk, der kommer lidt for tæt på fly eller overvåger naboen ulovligt.

Men Axis Vidius er lige nøjagtig så lille, at den ikke behøver at blive registreret. Dog behøver folk næppe blive superparanoide endnu. Ganske vist kan den lille drone streame video via WiFi direkte til en tablet eller smartphone (hvorfra den også kan styres). Men den kan kun gøre det i fem til syv minutter ad gangen, før den skal lades op, hvilket tager 20 minutter.

Fem til syv minutter kan dog naturligvis også være ubehageligt nok, hvis det netop er i de fem-syv minutter, man foretager sig noget, man ikke synes andre skal se.

 

Annonce