Forside CES CES 2016

LG klar med Super UHD TV på CES 2016

-
LG Super UHD TV på CES 2016
LG Super UHD TV på CES 2016

Vi er dage fra CES 2016 i Las Vegas, og nyhederne vælter ind. LG er klar med et nyt lineup af UHD skærme, og i år kalder de nogle af dem Super UHD. Det dækker over UHD med HDR, og ekstra god billedkvalitet siger LG.

LG’s SUPER UHD linie hedder UH9500, og kommer i 55 – 86 tommer,  UH8500 som kommer i 55 – 75 tommer, og UH777 som kommer i 49 – 65 tommer.

Modelnavnene er p.t. til det amerikanske marked, og vi skal nok følge op på hvad modellerne kommer til at hedde i Europa. Modellerne kommer til USA i foråret.

Avanceret IPS panel med True Black

De tre topmodel i LG SUPER UHD serien kommer med et avanceret IPS panel med avanceret True Black, kontrast maksimering og bred betragtningsvinkel.

LG’s SUPER UHD skal ifølge LG give en højere kontrast, og en mere behagelig oplevelse for seerene.

De nye TV kommer med HDR (High Dynamic Range) i en udgave som LG selv kalder “HDR Plus” for at markere at “motoren” bag arbejder ved 4K UHD opløsning.

 

Forbedret farvegengivelse

Farvegengivelsen er forbedret igennem LG Color Prime Plus der udvider den tilgængelige farvepallette.

LG fortæller at det opnås igennem et tykkere farvefilter foran LCD-displayet samt en ny LCD-fosfor, og dette tilsammen gør at de nye “Super UHD” TV her kan gengive op til 90% af det farverum der hedder Digital Cinema Initiative (DCI).

Farveopløsningen er også høj på de nye TV. LG fortæller at displayet kan rendere 1 milliard farvevariationer.

 

Ultra tyndt uden tynd lyd

Displayet er samtidig ultra tyndt for et LCD. Blot 6,6 mm skærm dybde monteret i et TV praktisk talt uden ramme.

Hvad så med lyden? Selvom det er tynde TV, så lover LG en fyldig lyd leveret af Harman Kardon.

 

Annonce