Forside CES CES 2016

Technics’ (dyre) hovedtelefoner lyder som en drøm

-

20160107_134723 (2)Der har været en del fokus – især her på siden – på Panasonics/Technics’ relancering af den legendariske SL-1200-serie af pladespillere.

Men Technics havde også andet godt med. F.eks EAH-T700-hovedtelefonerne, som de demonstrerede i deres lille, eksklusive rum i High End Audio-afdelingen på CES. Sidstnævnte fylder fem etager på toppen af Venetian-hotellet. EAH-T700 blev første gang vist frem på IFA, men overtegnede havde ikke haft mulighed for at lytte på dem før på CES.

Panasonic benyttede CES-lejligheden til at bekræfte, at hovedtelefonerne kommer ud her i starten af året – Technics-folkene kunne også afsløre, at den kommer til at koste omkring 10.000 kroner før danske skatter og afgifter.

Der sidder en 50mm dynamisk driver i kombination med en 14mm super-tweeter inde i kopperne på Technics-hovedetelefonen, der er udført i lækker læder og børstet aluminum.

Et hurtigt lyt kunne afsløre, at disse hovedtelefoner lader til at ligge helt oppe i toppen af hovedtelefon-poppen sammen med topmodeller fra Sennheiser, Audeze og HiFiMan.

 

Annonce