Forside * Nyheder

Twitter overvejer at udvide til 10.000 tegn

-

twitterTwitter kan stå overfor måske den største forandring i det sociale medies historie.

Da tjenesten startede i USA i 2006, var det som en erstatning for gruppe-sms’er, der kostede det hvide ud af øjnene dengang.

Annonce:

Af samme grund blev længden på Twitter-beskeder fastlagt på 140 tegn – det samme som en SMS.

Det har holdt ved lige til nu, og har kendtegnet den store forskel på Twitter og andre sociale medier, herunder Facebook.

Men nu kan det være slut. Ifølge Wall Street Journal siger en kilde med kendskab til firmaet, at de har tænkt sig at udvide til 10.000 tegn.

Der er dog formentlig noget om sagen, for så snart nyheden slap ud, gik debatten igang på Twitter, og Jack Dorsey, CEO for Twitter, hoppede lige ud i debatten med begge ben:

Det betyder dog ikke, at ens Twitter-feed bliver koloenormt langt. Man vil stadig kun se 140 tegn, men vil så kunne udvide en tweet og se resten af beskeden.

Hvis der er noget om snakken, vil de fleste tweets dog nok fremover være rene introduktioner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.