Forside Produkter Mobil

100.000 danske Android-telefoner ramt af virus

-
Mazar forsøger at få kontrol over Android-telefonen. Foto: recordere.dk
Mazar forsøger at få kontrol over Android-telefonen. Foto: recordere.dk

En hidsig virus ved navn Mazar angriber i disse dage danske Android-telefoner.

Det melder det danske IT-sikkerhedsfirma Heimdal Security. Og ifølge firmaet er mere end 100.000 telefoner blevet angrebet i Danmark alene.

Virusen spreder sig ved at der lander en SMS med et link til noget, der ligner en MMS. Altså som i de tilfælde, hvor man ikke kan modtage MMS’en, og den i stedet ligger i kø på teleselskabets servere.

Du har modtaget en MMS-besked fra +45 29284572. Følg linket for at få vist beskeden

Når man klikker på linket bliver der i stedet downloadet et stykke Tor-software, der giver anonymt adgang til telefonen, hvorefter Mazar downloades til telefonen.

Ifølge BBC kan Mazar bruges som spyware, der opsnapper dine passwords og andre følsomme informationer via dine tastetryk. Eller den kan læse dine SMS’er, slette alle dine personlige data eller begynde at sende en masse SMS’er til steder, der laver SMS-opkrævning … hvorefter brugeren får en kæmperegning.

Det eneste råd, der kommer fra Heimdal er at undgå at klikke på linket, hvis man modtager det på SMS.

 

Annonce