Forside Produkter Medieafspillere

Snart kan iPhone erstatte den nye Apple TV-remote

-

Apple TV iPhone

Apples Remote-app til iPhone har længe været en hjælp til at styre de gamle Apple TV-modeller.

Men Apple har endnu ikke leveret en officiel app, der helt og fuldstændigt kan erstatte den nye Apple TV-remote til Apple TV 4.

Den er dog på vej, bekræfter firmaet nu.

To af Apples absolutte topfolk, Eddy Cue og Craig Federighi var på besøg hos tech-journalisten John Gruber og deltog i dennes podcast.

Her fortalte de, at de indenfor ”et par måneder” kommer med en opdatering til Remote-app’en, der giver den de features, den lige nu mangler. Det er for eksempel muligheden for at styre Apple TV 4 via Siri og bruge iPhone som controller til spillene på Apple TV.

Craig Federighi lover endda, at der er tale om en ”fuldkommen erstatning”.

Du kan høre podcasten her, snakken falder på Apple TV omkring 22 minutter inde. 

Annonce