Forside * Featured

iPhone SE leveres fra 5/4

-

iPhone-5seDer var en enkelt overraskelse at hente, da Apple i dag præsenterede deres nye iPhone SE.

De fleste af rygterne, der var gået forud, holdt stik. Der er tale om en iPhone med 4-tommer skærm, der har mange af de features, man finder i en iPhone 6S.

Annonce:

F.eks. har iPhone SE den samme CPU og GPU som iPhone 6S, så der er ikke nogen problemer med at køre de nyeste apps og bruge ”Hey Siri”-funktionen. Den har Touch ID (men ikke 3D Touch) og har NFC ombord, så man kan bruge Apple Pay i de lande, hvor det er lanceret.

 

iPhone-5se

 

Kameraet er Apples 12MP iSight-kamera, der også er at finde i iPhone 6S, og det kan de samme ting, dvs. f.eks. live photos, 4K-video og Panorama-billeder i op til 63 megapixels. Ligeledes er der den samme store mængde af LTE-bånd tilgængelige og 802.11ac-WiFi.

Der, hvor de fleste nok blev overraskede, var formen på iPhone SE. Den beholder nemlig de flade kanter, vi kender fra iPhone 4 og 5-serierne (dem, der i sin tid var med til at forårsage Antennagate).

 

iPhone-5se

 

Om man bryder sig om disse er en smagssag, men ifølge Apple er der stadig høj efterspørgsel på 4 tommer-enheder. De solgte 30 millioner af dem sidste år.

IPhone SE kan fås med 16GB og 64GB lagerplads i Sort/grå, Sølv/hvid, guld og Rose Gold.

 

 

Pris og tilgængelighed

iPhone SE koster:

  • 16 GB kr. 3.699,-
  • 64 GB kr. 4.599,-

Den kan forudbestilles fra den 29/3.

Teleselskabet 3 har annonceret at levering begynder d. 5/4.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.