Forside Nyheder

Manden bag email er død

-

ray-1020Ray Tomlinson, manden de fleste anser for at være emailens skaber, er død.

Tomlinson blev 75 år gammel – lige præcis. Han døde nemlig lørdag, der var hans fødselsdag.

Det er Ray Tomlinson, vi kan takke for at snabel-a’et er blevet en del af vores internetvirkelighed. Det var nemlig ham, der i forbindelse med at han arbejdede på et meddelelsessystem, fandt på at bruge ”[email protected]”-kombinationen i forbindelse med identifikation af brugere, der sendte meddelelser.

Meddelelsessystemet, Tomlinson arbejdede på var det, internethistorikere i dag kalder for ’network email’ – altså en slags intranet-email. Det skyldes, at det var ARPANET, han arbejdede på i 1971, da han forsøgte at gøre programmet SNDMSG bedre.

Elektronisk post havde eksisteret allerede siden de tidligere tressere, men det kunne kun foregå på en enkelt computer – altså de forskellige brugere af computeren kunne sende beskeder til hinanden.

Da ARPANET, der siden blev grundstenen i Internet, kom på banen, indså Tomlinson, at det var nødvendigt at lave forbedringer til SNDMSG, sådan at programmet kunne fungere på tværs af de ganske få computere, der på det tidspunkt var tilkoblet ARPANET. Og det var i den forbindelse, han skabte den standardform for e-mail, vi bruger i dag.

Siden blev e-mail ’the killer app’ på ARPANET, og har været en integreret del af de flestes hverdag siden midt-halvfemserne, hvor Internet for alvor begyndte at vokse.

Du kan læse Tomlinsons egen version af historien her.

Annonce