Forside Indhold og distribution Musik

Musikstreaming overhalede downloads i 2015

-

riaaStreaming af musik overhalede med et mulehår indtægterne fra downloads i 2015.

I hvert fald i USA, hvor den amerikanske musikbrancheorganisation RIAA netop har offentliggjort tallene for sidste års indtægter.

Her kan man se, at indtægterne fra streamingtjenesterne udgjorde 34,3% mod 34% for downloads. Fysiske eksemplarer hænger stadig ved med lige under en tredjedel af markedet, 28,8%, fordelt på både vinyler og cd’er.

RIAA forklarer i deres rapport, at indtægterne kommer dels fra en stor stigning på 52,8% i betalte abonnementer på tværs af tjenesterne og dels fra ankomsten af nye, store spiller som Apple Music og Tidal.

Reklamebaseret, gratis streaming indbringer dog også stadig penge og er stadig i vækst. Her steg indtægterne 30,6%, men den generelle vækst for hele branchen var beskeden:  0,9%.

I øvrigt er vinylsalget i USA nu på størrelse med, hvad det var i 1988 med en indtægt på 416 millioner dollar. Det er mere, end hvad branchen henter fra f.eks. YouTube og lignende, reklamefinansierede tjenester.

Annonce