Forside Nyheder

Ny iPad Pro justerer skærmtone efter omgivelserne

-

ipadprofamilyNår man kigger på et hvidt stykke papir, reflekteres lyset i papiret som bekendt.

Det betyder, at hvis man kigger på papiret i varm belysning får papiret også en varm tone. Men sådan er det ikke med tablets, hvilket har gjort en forskel i forhold til f.eks. at erstatte en papirbog med en iPad. Indtil nu.

For nu har Apple nemlig præsenteret en ny 9,7” iPad Pro, der har den såkaldte True Tone-teknologi indbygget. Via lyssensorer indbygget i iPad Pro’en, opfanger den de omgivende lysforholds farvetemperaturer og retter skærmens tone ind efter det. Det skulle give en mere behagelig læseoplevelse, f.eks.

 

ipad-pro
De to iPad Pro modeller

 

Derudover er 9,7”-udgaven af iPad Pro blot en iPad Pro med en mindre skærm. Man kan bruge Pencil og Smart Cover sammen med den, den har Apples kraftige A9X-processor ombord og har samme kraftige skærm (blot mindre).

Det betyder, at den f.eks. kan levere 500 nits belysning og er 40% mindre refleksiv, har 25% mere lys og 25% højere farvemætning end iPad Air 2.

Med introduktionen af den nye iPad Pro kommer også introduktionen af en ekstra størrelse i Apples sortiment, når det gælder lagerplads. Både 9,7 tommers-udgaven og den store 12,9 tommers-version vil kunne fås med 256GB Flash RAM til lager. Og som noget nyt vil den lille iPad Pro kunne fås i Rose Gold.

 

Image11

 

Pris og tilgængelighed

iPad Pro 9,7″ koster:

  • 32 GB WiFi kr. 5.299,-
  • 128 GB WiFi kr. 6.699,-
  • 256 GB WiFi kr. 8.099,-
  • 32 GB WiFi + 4G kr. 6.399,-
  • 128 GB WiFi + 4G kr. 7.799,-
  • 256 GB WiFi + 4G kr. 9.199,-

Hvornår den lanceres i Danmark ved vi ikke. Apple Danmarks webbutik skriver blot, at den ”kommer snart”. En pressemeddelelse fra Apple afslører dog, at den kommer “først i april”.

 

Annonce