Forside Indhold og distribution Musik

Beyoncé-plade kan måske kun streames fra Tidal

-

beyoncelemonadeDet er måske ikke så underligt, taget i betragtning, hvem Beyoncé danner par med.

Men ifølge adskillige medier er der meget, der tyder på, at Spotify- og Apple Music-brugere kan kigge meget langt efter Beyoncés nye udspil, ’Lemonade’.

Der er tale om et ’visuelt album’, hvilket vist blot betyder, at der er musikvideoer til alle numrene (denne skribent er ikke ligefrem fan…). Og lige nu kan man kun finde det på Tidal blandt de store, traditionelle streamingtjenester.

Jay-Z, Beyoncés bedre halvdel, er hovedaktør i Tidal, efter en række musikere overtog tjenesten fra de oprindeligt norske og svenske ejere. Så Bey ser ud til at hun helst vil holde sin nye udgivelse indenfor familien og dermed trække lyttere over på tjenesten.

Ifølge New York Times skulle det visuelle album dog også blive tilgængeligt mandag på iTunes som købt download. Beyoncé udgav for tre år siden et album, der kun var at finde der. ’Lemonade’-vidoerne blev dog også vist på HBO i weekenden.

Annonce