Forside Nyheder

Vifa Oslo – den nye danske streaminghøjttaler

-
Vifa Oslo
Vifa Oslo

Vifas nye højttaler ‘Oslo’ er en ny dansk Bluetooth streaminghøjttaler i nordisk design.

Den nye Vifa Oslo er bygget i overensstemmelse med den danske højttalerproducents kerneværdier og designudtrykket er umiskendeligt nordisk i sin rå enkelhed.

Vifas hold af designere og lyd-ingeniører har i sandhed lagt sig i selen for at kombinere Bluetooth-højttalerens gode lydkvalitet med en diskret produkt-størrelse.

“Den største udfordring med Oslo var at skabe en højttaler der både havde en kraftig, potent lyd og samtidig et nedtonet, elegant look, der ville kunne passe ind i alle hjem. Ydermere er brugen af musik i dag oftest mobil, så vi ønskede at produktet var nemt at flytte rundt på”, forklarer Chief Design Engineer hos Vifa, Mikael Ankersen, og han fortsætter:

“Derfor faldt valget på de lodrette linjer, der giver højttaleren et minimalt fodaftryk. Således optager den mindst muligt plads, uden at det på nogen måde går ud over de fysiske krav, der muliggør en stor, fyldig lydgengivelse med imponerende styrke,”

Artiklen fortsætter efter annoncen

 

Vifa Oslo
Vifas højttalerserie, fra venstre: Helsinki, Oslo, Copenhagen og Stockholm.

Vifa Oslo deler “DNA” med de andre højttalere i Vifas ‘Nordic’ serie af streaminghøjttalere i forskellige størrelser.

Det specielt fremstillede tekstil fra Kvadrat giver højttaleren et autentisk, harmonisk udtryk. Den solide aluminium struktur indrammer ideen om et robust produkt. Kontrolknapperne er broderet i et matchende design.

Af farver fås Oslo i Sand Yellow, Ocean Blue, Ice Blue, Anthracite Grey og Pebble Grey.

 

Vifa Oslo
Vifa Oslo

Pris og tilgængelighed

Vifa Oslo koster kr. 3.699,-

Er klar til salg nu.

 

Anmeldelse klar

Vi har testet Vifa Oslo.

Læs anmeldelsen af den her.

 

 

Annonce