Forside Indhold og distribution Spil nyheder

Spil ‘Pong’ i den virkelige verden

-

RealPongDen første elektroniske udgave af bordtennis blev opfundet i 1972 til hvad, der samtidig var den første spilkonsol til hjemmet: Magnavox Odyssey.

Men det var ikke, før Ataris ’Pong’-arkademaskine blev en gigantisk succes ude i den virkelige verden, at spillet, hvor man kører to streger op of ned i kanten af skærmen for at ramme en firkantet ’bold’, kom på alles læber.

Fælles for dem begge var dog, at de forsøgte at efterligne noget i den virkelige verden – nemlig bordtennis – eller måske bare tennis tilsat lidt fantasi. Nu, 44 år senere, går det den anden vej.

Uruguayanske Daniel Perdormo har sammen med nogle venner lavet en rigtig, fysisk version af ’Pong’, som en hyldest til det legendariske spil.

Det kan spilles lidt ligesom Air Hockey, men elektronikken i bordet får ”bolden” til at opføre sig som i videospillet – hvilket gør det noget anderledes. Og formentlig langt sjovere.

Ifølge gruppens Facebook-side er de på udkig efter nogle folk, der kan hjælpe dem med at gøre spillet til en salgbar virkelighed.

Annonce