Forside Nyheder

Undersøgelse: Vi har for store tv-pakker

-
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk
Foto: Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Størrelsen betyder noget: Danskerne har for store tv-pakker, lyder det fra ny undersøgelse.

Når danskerne bliver spurgt om de føler at tv-pakken er for stor, så svarer et overvældende flertal ja.

Markedet for tv-distribution er allerede i opbrud og flere og flere skifter ned i størrelsen på tv-pakken, vælger mere a la carte på tv-hylderne, mens andre helt dropper at abonnere på tv-kanaler.

I en ny undersøgelse blandt 2.506 danskere, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Telia, der svarer halvdelen at de har mellem 5 og 24 kanaler i deres tv-pakke som de aldrig ser.

De yngste, teenagerne, synes ydermere at have et behov, der slet ikke opfyldes af de store, generelle tv-pakkeløsninger. Således svarer hele 18 pct af de 15- til 19-årige, at de i dag har mere end 25 tv-kanaler, som de aldrig ser.

”De helt unges svar afspejler den fremtid, vi som udbydere skal leve op til”, lyder det fra Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, der ser egne produkter med streaming tv og afspilning via Airplay og Chromecast som en del af den fremtid.

Generelt er følelsen af at spilde penge på for store tv-pakker mest tydelig hos de travle 31- til 49-årige.

Kun 6% af alle adspurgte i undersøgelsen ville ikke undvære én eneste af deres tv-kanaler, mens hver tiende helt har fravalgt adgang til flow-tv.

 

Uddrag af undersøgelsen

Hvor mange tv-kanaler, som du har adgang til, ser du aldrig – og kunne godt undvære?

vgv9k10hgipudqgqa4mk2.506 danskere deltog i YouGov-undersøgelsen for Telia

 

Annonce