Forside Nyheder

Apple: Apps med langtidsabonnenter slipper billigere

-
Foto: recordere.dk
Foto: recordere.dk

Apple vil sænke deres provenue for de abonnementsbetalte apps som formår at holde på kunderne i flere år.

Apple er på vej med en ændring, til det provenue-split der er imellem app-udviklerne og Apple, indenfor abonnementer.

Det skriver The Verge, der fik et sjældent eksklusivt interview med Apples Phil Schiller, forud for udviklerkonferencen WWDC i næste uge.

I dag tager Apple 30% af omsætningen på apps. Dette både ved salg af apps og ved apps der betales et løbende abonnement til.

Nu vil de gøre det mere attraktivt at sælge abonnementer i apps, igennem App Store. Dette med en gulerod om at udbyderne af abonnementer slipper billigere, når en kunde har været med i mere end et år.

 

Grafik: recordere.dk
Apples split på abonnementer, nuværende vs. fremover. Grafik: recordere.dk

 

Det første år tager Apple fortsat 30% af omsætningen på abonnementet, men efter 1. år vil det falde til 15%. Så dem der udbyder abonnementet tjener mere på de trofaste kunder, og efter et år får 85% af omsætningen.

En anden nyhed er at alle apps fremover vil kunne sælge abonnementer på indholdet. Så det ikke kun er udvalgte kategorier som kan sælge abonnementer, men alle apps inklusiv spil.

 

Annonce