Forside * Nyheder

Libratone: Her er vores nye ONE and TOO højttalere

-
Libratone ONECLICK
Libratone ONECLICK

Libratone lancerer tre nye ultrabærbare bluetooth-højttalere skabt til hverdagens eventyr på farten.

Der kommet fart over feltet hos danske Libratone, der med sine nye kinesiske ejere ønsker at udvide deres produktkategorier inden for ultrabærbare højttalere.

Annonce:

Rygterne var løbet foran nyheden, men nu er det officielt. Libratone udvider familien med ONE CLICK, ONE STYLE og TOO, der skal ind og udfordre mærker som JBL Flipp, BOSE Mini og andre bluetooth højttalere.

”I dag er vi alle sammen audiofile. For rigtig mange er det naturligt at tage sin egen playliste og bluetooth-højttaler med, når vi mødes med vennerne i parken, tager på ferie eller til fest. Soundtracket til vores liv bliver skabt, når vi udforsker verden, lever vores liv, og er sammen med venner og familie. Det er derfor, vi har vi skabt tre ultrabærbare bluetooth-højtalere. Vores nye produkter er skabt til at hænge på cyklen, stå i græsset eller komme med på stranden, så musikken i endnu højere grad bliver en del af hverdagens oplevelser,” siger Jan McNair, CEO hos Libratone.

Libratone ONE CLICK
Libratone ONE CLICK

Libratone ONE CLICK og ONE STYLE

De to nye flade højttalere er formet som bøger, så de let kan pakkes ned i en rejsetaske. På Libratone ONE CLICK kan den støddæmpende ramme med et enkelt klik udskiftes med et håndtag i toppen eller en lille lås/krog, så man kan hænge den på et cykelstyr, en krog på badeværelset eller lignende.

 

Libratone ONE STYLE
Libratone ONE STYLE

ONE STYLE har en gummikant men med et håndtag som minder om en dametaske.

Begge modeller fåes i tre forskellige farver: Graphite Grey, Cloudy Grey og Caribbean Green. Vægten på ONE STYLE og ONE CLICK er 900 gr.

Prisen på ONE CLICK og ONE STYLE bliver 1.499,00 DKK.

 

 

Libratone TOO
Libratone TOO

Libratone TOO

Libratone TOO har form som en vandflaske, så den passer ned i mange lommer på rejsetasker.

Libratone TOO fåes i tre forskellige farver: Graphite Grey, Cloudy Grey og Caribbean Green. Vægten på TOO er 588 gr.

Prisen på Libratone TOO bliver 1.199,00 DKK.

 

Libratone TOO
Libratone TOO

Multirum og stereo mode er standard

De nye Libratone bluetooth-højttalere kan linkes, og dermed giver Libratone nu sine brugere multirum uanset om det er via Bluetooh eller i fremtiden med ZIPP og ZIPP MINI også trådløs netværk.

De nye ONE og TOO kan iøvrigt også bruges som speakerphones, så man kan besvare et opkald via højtaleren. Det er iøvrigt muligt at koble to enheder til hver højttaler via bluetooth, så man kan skiftes til at skifte musik.

Batteritiden på ONE og TOO er på mindst 12 timer.

Libratone ONE CLICK / STYLE og TOO kan bestilles på http://www.libratone.dk fra i dag, og fra udvalgte forhandlere snart.


Recordere.dk har fået en Libratone ONE CLICK til test, som vi forventer at være klar med i den kommende weekend

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.