Forside Nyheder

Denne serie-trailer bruger 3D Audio og eye-tracking

-

outcastEn ny serie, ’Outcast’, har netop haft premiere på den amerikanske kabelkanal Cinemax.

Det er en serie med et tema, der ser ud til at blive det næste store efter zombie-bølgen: Dæmoniske besættelser. ’Outcast’ er sågar baseret på en tegneserie, som Robert Kirkman (der skabte ’The Walking Dead’) har været med til at lave.

Men hvordan sælger man lige en besættelse på et par minutter? Jo, det gør man såmænd ved at tilføre traileren 3D Audio og bruge eye-tracking til at se om dine øjne er åbne eller lukkede.

Med åbne øjne får du glimt af klip fra den første episode af serien. Med lukkede øjne fyldes ørerne med uhyggelige lyde og voice-over.

Man skal bruge et par hovedtelefoner, et webcam og en gængs browser såsom Chrome eller Firefox for at opleve denne nye form for trailer. Har man disse ting på plads, kan man tjekke traileren her. 

Annonce