Forside * Featured

950.000 mobiler ødelægges i Danmark – hvert år

-
Illustration: recordere.dk
Illustration: recordere.dk

Frisk undersøgelse fra YouGov viser at danskerne ødelægger deres mobiler som aldrig før.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Elgiganten, viser at vi ikke er for gode til at passe på mobiltelefonerne.

I undersøgelsen svarer 23% af de adspurgte at de ødelagde deres telefon i løbet af 2015. Skalleres det op til hele befolkningen, svarer det ifølge Elgiganten til at mindst 955.000 mobiltelefoner måtte repareres eller kasseres.

Annonce:

“At så mange af os har ødelagt vores mobiler i løbet af det sidste år viser, hvor vigtig telefonen er blevet for danskerne, og at den er med os uanset hvor vi går og hvad vi gør. I tråd med dette er det næsten ikke til at undgå, at vi med jævne mellemrum er uheldige og taber den på gulvet eller i vandet, for eksempel når vi har taget den frem for at tage billeder”, fortæller salgschef for Telekom hos Elgiganten, Michael West.

Han uddyber at de skader som de oplever flest af, er knuste skærme og vandskader.

Sommeren er iøvrigt dér hvor flest får skader på mobiltelefonerne, og dér hvor flest er på udkig efter en ny. I undersøgelsen svarede 27% at de er på mobiljagt i ferieugerne, omregnes det til hele landet svarer det til at over 1 mio. danskere aktivt kigger efter ny mobil denne sommer.

 

18-75 år

YouGov-undersøgelsen er foretaget blandt voksne i alderen 18 til 75 år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er ca. 4.1 millioner danskere mellem 18 og 75 år i Danmark.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.