Forside Indhold og distribution Musik

Britiske Pizza Hut-restauranter forærer spilbar DJ-pizzabakke væk

-

pizzaDJMan kan diskutere, om Pizza Hut laver gode pizzaer.

Men det er indiskutabelt, at de lige har lavet en cool pizzabakke. I et særligt PR-stunt har den amerikanske pizzakæde lavet en specielt pizzabakke, man kan spille musik på. Ja, faktisk er det en næsten fuldt funktionelt discostang med to ”pladespillere”, pitch-knapper og en crossfader.

Alt sammen i en pizzabakke, som du kan spille på, når du har hevet en af firmaets pizzaer ned i svælget.

Faktisk er der blot tale om en remote til din smartphone, som du kan forbinde med Bluetooth, og der sidder en lille boks med elektronikken og et batteri inde i bakken. Musikken skal altså køre fra din smartphone, og du skal bruge DJ-apps som f.eks. Serato DJ for at få det til at spille (!).

Og så skal du også være heldig…og på ferie. Der bliver nemlig kun delt musikalske pizzabakker ud i 350 britiske Pizza Hut-restauranter. Hvis du simpelthen ikke KAN undvære denne gadget, kan du kigge på Pizza Huts britiske Twitter-feed og se, hvor de bliver delt ud.

 

Annonce