Forside IFA IFA 2016

Læk: Her er Samsungs Scoop

-

ScoopMed Scoop går Samsung ind på markedet for bærbare Bluetooth-højttalere.

Her er Samsungs Scoop. Om den vil sælge godt vides ikke endnu, men det hedder den.

Den er spottet hos FCC, som er dem der godkender trådløst grej til brug på det amerikanske marked, af det australske site Ausdroid.

 

Scoop

 

Scoop er Samsungs nye bud på en lille bærbar Bluetooth-højttaler, med læderstrop, så den kan hænge på såvel håndled som knage.

Højttaleren måler ca. 8 cm i diameter og ca. 4,5 cm i højden.

I kanten rundt om højttalergitret i toppen sidder der knapper for volume op/ned og play/pause/Bluetooth-parring.

Volume-knapperne fungerer også som skip frem/tilbage. Holdes Volume+ nede springes til næste nummer, og holdes Volume- nede hoppes tilbage.

 

Scoop

 

I siden er der en on/off knap og bag en lille låge sidder stikkene til opladning og tilslutning af analog lyd via minijack.

Scoop har også en mikrofon indbygget, hvilket formentlig er til brug i forbindelse med håndfri tale, under et opkald på mobilen.

Det fremgår ikke af dokumenterne hvor lang tid den kan spille på en opladning.

 

Scoop Scoop Scoop

 

Pris og tilgængelighed

Da Samsung Scoop ikke er annonceret endnu, så kendes hverken pris eller tilgængelighed.

Men i FCC-dokumenterne virker det som et færdigt produkt, at dømme ud fra billeder og den vedlagte “Quick Start Guide”.

Så vores bud er at den lanceres her i forbindelse med IFA-udstillingen i Berlin.

 

Annonce