Forside Nyheder

’The Man in the High Castle’ vender tilbage til december

-

highcastleFor dem, der har skaffet sig adgang til Amazons streamingtjeneste Prime Video er der godt nyt.

En af tjenestens eksklusive serier, der er blevet et stort hit, har nu fået en premieredato for sin anden sæson.

Det er ’The Man in the High Castle’, baseret på Philip K. Dicks roman af samme navn om et parallelunivers, hvor tyskerne og japanerne vandt 2. verdenskrig og har delt USA i to.

Den længe ventede sæson 2 lander 16. december, så man kan fylde hele juleferien med serien.

Samtidig er der kommet premieredatoer på en række andre Amazon-serier. Bl.a. er der kommet premieredato på tredje sæson af Amazons kæmpehit ’Transparent’, der kommer 23. september. Komikerlegenden Woody Allen er på vej med en ny serie, der hedder ’Crisis in Six Scenes’ og som kommer 30. september.

En tredje, populær serie, ’Mozart in the Jungle’ vender tilbage med tredje sæson 9. december.

Blandt nye serier, kan man forvente komikeren Tig Notaros ’One Mississippi’, der lander 9. september, ’Good Girls Revolt’ d. 28. oktober og ’Goliath’, der har Billy Bob Thornton i hovedrollen 14. oktober.

Det er Entertainment Weekly, der har offentliggjort Amazons releaseplan.

Annonce