Forside * Featured

Computer City: Vi ekspanderer og skifter navn

-

fp_2016_viexpanderar_cc

I går kunne vi fortælle hvordan Computer City lukker alle butikker på nær én. Computer City har selv en anden opfattelse. På deres hjemmeside fortæller de nemlig at de ekspanderer og skifter navn.

Annonce:

Computer City skifter navn til NetOnNet, og går fra at være en fysisk butik til primært at være en spiller på e-handel.

Vi udvikler NetOnNets e-handel yderligere og indleder en ekspansion af NetOnNets lagershop koncept i Danmark. Vores ambition er, at bygge nye lagershops i Danmark, og at forvandle ComputerCity i Glostrup til den første NetOnNet lagershop.

Skriver Computer City / NetOnNet på deres hjemmeside i en meddelse til kunderne. Den fulde meddelse kan læses her.

 

netonnetlogo

NetOnNet findes allerede i Sverige, og i Danmark ønsker man at åbne nye lagershops rundt om i landet, hvis konceptet slår an.

Læs også: Computer City lukker 9 varehuse

Computer City har lavet en FAQ, der fortæller hvordan man skal forholde sig som kunde til garanti og andre spørgsmål.

 

Typiske spørgsmål

Hvad sker der med kundekort, optjente bonuspoints, garantier etc.?

ComputerCitys virksomhed på nettet og i butik, vil fortsætte som sædvanligt indtil, at forvandlingen er gennemført. Arbejdet indledes i foråret 2017, og ComputerCitys kunder kommer i fremtiden til at blive betjent af NetOnNet, som vil overtage ansvaret for ComputerCitys garantier, forsikringer, servicehåndtering, gavekort samt kundekort med optjente bonuspoints.

Fungerer mit ComputerCity-kort i NetOnNet?

Dit ComputerCity-kort fungerer indtil videre fuldstændigt som normalt, og i løbet af kort tid vil du også kunne anvende dit kort i NetOnNet.

Jeg kunne godt lide ComputerCitys service. Hvordan skal jeg nu få vejledning?

NetOnNet har en glimrende service, både på nettet, og gennem dygtige medarbejdere i Lagershopperne samt på NetOnNets kundeservice. Vi vil gøre vores yderste for at guide dig frem til rette produkt! ComputerCitys virksomhed på nettet og i butik fortsætter på vanlig vis frem til, at ombygningen af Glostrup er indledt.

Hvorfor skal jeg som ComputerCity-kunde vælge at handle i NetOnNet fremover?

NetOnNet har et succesfuldt selvbetjeningskoncept, som gør det mere enkelt og hurtigere at handle forbrugerelektronik til en lav pris, direkte fra lagerhylden. NetOnNet tilbyder desuden flere tusinde varer, udover ComputerCitys sortiment. NetOnNet ligger i top, når kunderne i Sverige vælger sine favoritvaremærker på markedet, hvilket er et tydligt bevis på, at NetOnNets koncept er elsket og respekteret af mange. Vi ser frem til at vise, at vi fortjener at have dig som kunde og hilser dig velkommen til NetOnNet i fremtiden!

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.