Forside Produkter Mobil

32GB entry-model er den langsomste iPhone 7

-

iPhone 7

Det er ikke lige meget hvilken iPhone 7 model du vælger. Dem med mere memory er hurtigere end entrymodellen.

Efter flere rapporter om at den mindste iPhone 7 virker langsommere, der har Lew Hilsenteger fra Unbox Therapy udsendt nedenstående testvideo på YouTube.

Bemærk dog at der ikke er tale om forskelle imellem iPhone 7 og den større iPhone 7 Plus. Nej, det er forskelle imellem de enkelte ‘iPhone 7’-modeller, hvor eneste forskel på papiret er mængden af tilgængelig flashram (memory).

I videoen udføres flere hastighedstest, og de viser at iPhone 7 32GB er op til 8 gange langsommere til at skrive data til hukommelsen, end de større iPhone 7 med 128GB eller 256GB memory er.

Læsehastigheden er nogenlunde sammenlignelig. iPhone 7 32GB læser med 645 MB/s mens iPhone 7 128GB læser med 856 MB/s. Så en lille forskel, men næppe noget der bemærkes i brug.

Anderledes ser det ud med skrivehastigheden. Her skriver iPhone 7 32GB med 42 MB/s mens iPhone 7 128GB skriver med 341 MB/s.

I en anden test sammenlignes den hastighed hvormed en spillefilm kan overføres fra en Mac til iPhone. En 256GB udgave klarede det job på 2 min. 34 sek. mens entry-modellen med 32GB skulle bruge 3 min. og 40 sek. på at udføre det samme.

Så det er ikke ligemeget om der vælges en iPhone 7 med 32GB eller en af dem med større kapacitet.

 

 

Annonce