Forside * Nyheder

Avis: Facebook brygger på et kæmpe datacenter i Odense

-
Facebook Datacenter i Luleå (Foto: Facebook)
Facebook Datacenter i Luleå (Foto: Facebook)

Facebook arbejder med planerne til et stort datacenter i Danmark. Der er kig på et område i udkanten af Odense.

Facebook kommer til Danmark med et stort datacenter. Det skriver Fyens Stifttidende.

Ifølge planerne kommer datacenteret til at bestå af tre store serverhaller samt øvrige tekniske bygninger og det placeres i Tiegtenbyen erhvervsområde lidt udenfor Odense.

Annonce:

I alt kommer der 184.000 kvadratmeter under tag. Til sammenligning er Danmarks største indkøbscenter, Fields, på 115.000 kvadratmeter.

Det ventes at skabe 1.200 jobs under opførelsen og erfaringer fra Luleå i Sverige (billedet ovenfor) er at der direkte og indirekte skabes flere tusinde jobs i området når først det kommer i drift.

 

Opdatering

Facebook bekræfter interessen i et datacenter i Odense, men understreger overfor Fyens Stifttidende at der ikke er sat nogen underskrift på projektet.

Galleri: Se et facebook datacenter indefra

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.