Forside Nyheder

Logitech Harmony Hub kan styres med Alexa

-

dothartmonyNu findes der endnu god grund til at erhverve sig en Amazon Echo eller Echo Dot.

Amazons intelligente højttaler med dens indbyggede, virtuelle assistent Alexa, bliver ved med at få nye funktionaliteter indbygget. Den seneste er lavet til alle, der er glade for digital hjemmestyring og universal-remotes.

Nu kan Alexa nemlig bruges sammen med Logitech Harmony Hub.

Du kan med andre ord styre de fleste af de funktioner, du normalt ville bruge via en knap på fjernbetjeningen, med stemmen.

Du kan gøre enkle ting som at bede Alexa om at tænde for fjernsynet eller sige f.eks. ”Alexa, start HBO”.

Men man kan også bruge Alexa til at aktivere de forprogrammerede ”activities”-sekvenser, man har lagt ind i sit Harmony-system.

Echo- og Echo Dot-højttalerne leveres endnu ikke til adresser i Danmark, men hvis man har en ven eller en videreforsendelses-adresse i f.eks. USA eller Storbritannien, kan man få fingre i dem. Logitech-funktionerne bliver dog først klar til den britiske version indenfor et par måneder.

Annonce