Forside * Nyheder

Samsung lader ikke andre teste deres batterier

-

samsungbatteriApple gør det. LG gør det. Lenovo gør det. Huawei gør det. Men Samsung gør det ikke.

De fleste smartphone-producenter får testet deres batterier uden af huset, hos tredjeparts-testere. Det gør man af flere årsager, heriblandt for at sikre, at den potentielt farligste del af en smartphone også anses som ufarlig af uvildige eksperter.

Annonce:

Det handler også om at være væk fra det hjemlige testmiljø, sådan at andre antenne- og klimaforhold gør sig gældende.

Engadget har undersøgt, hvor de ovennævnte smartphone-producenter får testet deres batterier, og det viser sig, at Samsung er den eneste af dem, der ikke sender batteri-tests ud af huset (Huawei tester dog både eksternt og internt). Nu spekuleres der i, om det er årsagen til at man ikke forudså GALAXY Note 7-batteriernes brandfarlighed.

Ifølge Engadget tester Samsungs interne laboratorium dog stadig op mod standarder sat af CTIA, den amerikanske brancheorganisation, der certificerer batterier til smartphones, der skal på det amerikanske marked.

En talsmand herfra har sagt til Wall Street Journal, at CTIA har certificeret flere end 1500 batterier, og Samsungs Note 7-ballade er første gang, hvor der har været problemer med CTIA-certificerede batterier.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.