Forside Nyheder

Apple lækker ny Macbook Pro med Magic Toolbar

-
Ny Macbook Pro. Foto: Apple via MacRumors
Touch ID i Magic Toolbar på ny Macbook Pro. Foto: Apple via MacRumors

Apple er selv kommet til at lække billeder af den kommende Macbook Pro med OLED touchpanel istedet for funktionstaster.

Når Apple på torsdag holder et Mac-relateret event og produktlancering, så har rygterne gået på at vi vil se en ny Macbook og to nye Macbook Pro.

Et vedvarende rygte er gået på at Apple erstatter funktionstasterne i toppen af tastaturet med et OLED-baseret touchpanel, der kan skifte funktion og indhold efter behov.

Apple ventes at kalde OLED-panelet for “Magic Toolbar”, og det understøtter også Touch ID. Altså fingeraftryksgodkendelse af betalinger, login mm.

Nu er Apple selv kommet til at lække billeder der viser denne “Magic Toolbar” samt et kig på hvordan de nye Macbook Pro modeller ser ud.

MacRumors har fundet billederne inde i den seneste MacOS Sierra (version 10.12.1) der udkom i går.

Billederne afslører ikke hvilke stik der sidder på computerne, men rygterne går på at Apple har droppet SD-kort læser, MagSafe og HDMI-port og til fordel for 4 stk.USB-C porte og en hovedtelefonudgang på minijack.

Om det holder stik ser vi torsdag aften dansk tid når modellerne præsenteres.

 

Ny Macbook Pro. Foto: Apple via MacRumors
Ny Macbook Pro. Foto: Apple via MacRumors

 

Annonce