Forside Nyheder

Hackere overtager PlayStation, Xbox og Shazam på Twitter

-

pstwitterspamHvis du er på Twitter og har modtaget mærkelige tweets fra @PlayStation og @XboxSupport, er det ikke dig, den er gal med.

Hackere overtog i weekenden flere prominente Twitter-handles og sendte spam-tweets ud til alle brugerne. Det skriver Engadget.

Spam-beskederne var reklamer for ukurante tjenester, der vil sælge én en større følgeskare på Twitter.

Det viste sig, at det var en normalt ganske professionel statistiktjeneste, Twitter Counter, der var blevet hacket, og at hackerne ad den vej kunne sende tweets ud på vegne af Twitter Counters brugere.

Det betød at f.eks. den officielle PlayStation-konto på Twitter og lignende konti tilhørende Røde Kors, Shazam, webmagasinet The Next Web, de amerikanske transportsikkerheds-myndigheder, The Economist og den officielle support-konto for Xbox, alle sendte spam ud.

Spam-meddelelserne er nu blevet slettet, og Twitter Counter siger, de har udbedret fejlen.

Annonce