Forside * Nyheder

Næste iPhone kan være lavet af glas

-
Mock-up lavet af ConceptsiPhone
Mock-up lavet af ConceptsiPhone

Der er knapt gået to måneder, siden iPhone 7 kom ud til verden, så vi er naturligvis allerede igang med rygte-sæsonen for dens efterfølger.

IPhone 8 – hvis det er det, den kommer til at hedde – er allerede blevet skudt til at være en smartphone, der er noget ganske særligt, hvilket også er tiltrængt oven på Apples faldende iPhone-salgstal og den skuffelse, der meldte sig efter lanceringen af iPhone 7 blandt en hel del medier og brugere.

Annonce:

Nu er en af de mest trofaste og troværdige kilder til iPhone-rygter på banen igen. Det er Ming-Chi Kuo fra KGI Securities, der som analytiker med gode kilder i det asiatiske produktionsmiljø, ofte har fingeren på den rette puls.

Ifølge Kuo kommer der to udgaver af iPhone 8 Plus, hvoraf den ene har en OLED-skærm. Der har tidligere været rygter ude om at den næste iPhone får en radikalt ny formfaktor, og det rygte holder Ming-Chi Kuo i live. Han siger nemlig, at der er en god chance for, at den næste iPhone vil være lavet fuldkommen af glas hele vejen rundt.

Apple tester ofte forsigtigt nye koncepter ude i markedet, før de kaster sig ud i dem. F.eks. var iPhone 6S næsten vandafvisende, men blev blot ikke annonceret som sådan. Det skete først med iPhone 7. Og eftersom iPhone 7 i Jet Black-versionen har glasbagside, kunne man godt forestille sig, at Apple forsøger sig med en hel iPhone lavet i glas næste gang.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.