Forside Nyheder

Wii U dør måske i denne uge

-

wii-uWii U begynder måske allerede sin langsomme march mod gravens rand i denne uge.

Ifølge websitet Kotaku vil Nintendo nemlig standse produktionen af den fire år gamle konsol. Nintendo har på firmaets japanske website skrevet, at de vil standse produktionen ”snart”. Visse rygter – som Nintendo dog officielt har benægtet – siger, at det allerede sker i denne uge.

Det skal dog siges, at Kotakus kilder kun peger på, at Wii U holder op med at blive produceret lokalt i Japan. Der kan stadig være flere på lagrene ude omkring, og måske er der endda andre fabrikker uden for Japan, der vil fortsætte lidt endnu.

Wii U har været en kolossal fiasko for firmaet, der dog allerede har vist Nintendo Switch frem, som de håber at have mere held med.

Denne kommer i marts 2017, så det passer nok egentlig meget godt, hvis Nintendo standser produktionen af Wii U nu.

Annonce