Forside Produkter Connected Home

LG TV ramt af Android ransomware

-
LG TV ramt af malware (foto: Twitter)

Et amerikansk LG 50GA6400 ejer fik mere end han “ikke betalte” for, da hans familie ville streame film med en Android app til deres flere år gamle LG Smart TV med Google TV.

Amerikanske Darren Cauthon har sendt et nødråb på Twitter efter nogle familiemedlemmer ville installere et program på deres LG Smart TV som var baseret på Google TV. TV’et som har flere år på bagen kører på Android, og da man ville installere en film streaming app der lovede gratis film kom der pludselig en advarsel på skærmen, og TV’et vil nu hverken vise TV eller afvikle andre apps.

Selvom der både har været tvivl om det kunne passe, så er den god nok at ovennævnte TV model kører den første version af Google TV.

I samme tråd på Twitter er der en Sony TV ejer, der har haft samme problem, og det skorter ikke med behjælpelige råd, men indtil nu er der ikke noget, der har løst problemet for den uheldige TV ejer.

 

LG sendte løsningen til brugeren

Efter nogle dage på Twitter har LG sendt Daren Cauthon løsningen på hvordan man factory-resetter TV’et. Det løste problemet.

Darren har været så venlig at smide en video op, hvor han viser hvordan han løste problemet.

Løsningen var kort at holde SETTINGS og KANAL NED inde, og så slippe KANAL NED og derefter SETTINGS knappen mens TV’et var slukket.

Så genstarter TV’et i Android recovery menu, og man kan så nulstille Androids lager og cache.

 

Opdateret 29.12.2016 med løsningen

Annonce