Forside * Nyheder

Her er dronen, der forfølger dig for at tage selfies

-

Som tech-journalist må man nogle gange bare spørge sig selv: Hvorfor?

Tag nu f.eks. denne drone, som vi stødte på ved CES Unveiled-eventen, der sætter fokus på mange af de mindre højprofilerede produkter ved CES-messen.

Annonce:

Den kommer fra firmaet Zero Zero og har navnet Hover Camera.

I sig selv er det bare en foldbar drone (hvilket i øvrigt ser ud til at være en trend på CES) med et kamera ombord.

Men dronen kan noget særligt. Hvis du sætter den til at flyve, kan den følge efter dig og tage selfies. Den genkender dig simpelthen som dens ejer og kan tage billeder af dig, når du vinker til den.

Og så er det, man må spørge: Hvorfor?

Man kan naturligvis forestille sig nogle scenarier, hvor man er bange for at gå alene hjem ad mørke stier sent om aftenen, hvor det er rart at have et flyvende overvågningskamera. Men ellers er det vel mest bare en temmelig udvidet selfie-stang?

Hvis du har et bedre bud på, hvorfor i alverden det her produkt eksisterer (og i øvrigt er prissat til omkring 4200 kroner før danske skatter og afgifter kommer på), så smid det i kommentarsporet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.